Hjemmekontoret i dag
Hjemmekontoret er blevet en fast del af inventaret i hjemmet eftersom flere arbejder hjemmefra end nogensinde før. Det er vigtigt at hjemmearbejdspladsen er korrekt indrettet og med det rette udstyr for at undgå skader og smerter i kroppen. Hos Kontormøbel.dk tilbyder vi bl.a. hæve sænkeborde, kontorstole og belysning til hjemmekontoret. Produkterne fås i mange forskellige designs, materialer og farver – alt efter formål og hvor meget plads du har til rådighed i hjemmet. 

Er du i tvivl om, hvorvidt der gælder de samme regler på hjemmearbejdspladsen som på arbejdspladsen eller om hvad du skal være opmærksom på ved indretning af dit hjemmekontor, så har vi herunder samlet al den information du har brug for.

Hvad er kravene på hjemmearbejdspladsen?
Der gælder de samme krav på hjemmearbejdspladsen, som på den almindelige arbejdsplads, hvis du opfylder mindst ét af følgende krav:

  • du udfører i gennemsnittet mindst én arbejdsdag derhjemme om ugen 
  • du arbejder regelmæssig mindst to timer foran skærmen på de dage, der foregår hjemmearbejde, så det tilsammen svarer til mindst én dag om ugen.

Når der arbejdes foran en skærm, skal der være tilstrækkelig plads til bevægelser og varierende arbejdsstillinger. Den ansatte skal selv medvirker til, at arbejdsforholdene er sundhedsmæssigt forsvarlige i hjemmet, eftersom arbejdsgiveren ikke har ret til at kontrollere hjemmet. 

Indretning af hjemmekontor
Når du skal indrettet et lille hjemmekontor, er der flere vigtige faktorer at tage hensyn til. 

Stol: For det første skal du have en god kontorstol at sidde på, der giver støtte og som meget gerne har flere forskellige indstillingsmuligheder. Jo mere du kan indstille kontorstolen efter dig og dine behov, desto bedre er det for din krop og du undgår derved smerter i lænd, ryg, nakke og skuldre. 

Bord: Det næste du skal have for øje er et godt skrivebord til hjemmekontoret. Hvis du arbejder hjemme regelmæssig, anbefaler vi, at du vælger et hæve sænke skrivebord. Hæve sænkebordet har mange fordele og funktioner, der gør, at du nemt kan varierer din arbejdsstilling og på den måde få noget bevægelse ind i hverdagen. Ved at varierer arbejdsstilling i løbet af dagen øges bl.a. blodcirkulationen og aktivitetsniveauet, som begge fører til et bedre arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladsen. 

Belysning: Belysning er ofte en overset del af hjemmekontoret, men er enormt vigtigt for at undgå hovedpine og træthed. Der skal være tilstrækkelig belysning i arbejdsrummet samtidig med at man skal undgå blænding, refleksioner og spejlinger. For at undgå dette skal lamper og andre kunstige lyskilder placeres og koordineres, så refleksioner i skærmen undgås. Også afstanden fra vinduer og solens stråler skal der tages højde for. Skærmen skal placeres således, at synsretningen er parallel med vinduerne og ellers kan vinduerne blive forsynet med gardiner og afskærmning for at dæmpe solindfaldet.