Du har sikkert prøvet det. Et rum, hvor alle taler i munden på hinanden. Ikke fordi folk er for højttalende, men fordi lyden bare bliver hængende. Snakken fra den anden ende af lokalet, lyder som om den foregår ved siden af dig. Du hæver stemmen lidt. Din kollega gør det samme. Og pludselig er støjniveauet eskaleret, uden at nogen egentlig ville det.
Det er dårlig akustik i praksis.
Heldigvis er det et problem, du kan løse. Du behøver hverken rive kontoret ned eller hyre et arkitektfirma. I mange tilfælde rykker relativt enkle tiltag markant. Her er fem af de mest effektive.
Dårlig akustik betyder, at lyden i et rum bouncer ukontrolleret rundt i stedet for at blive dæmpet.
Når lyden rammer en hård overflade som beton, glas eller et trægulv, reflekteres den tilbage i rummet. Sker det fra mange overflader på én gang, opstår der efterklang. Det vil sige, at lyden fortsætter, længe efter den er opstået. Taler du i et rum med lang efterklang, overlapper de første og de sidst udtalte ord hinanden, og taleforståeligheden falder.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anbefaler, at efterklangstiden i flerpersonskontorer holder sig mellem 0,4 og 0,6 sekund. I mange moderne kontorer med åbne planer, glasvægge og hårde gulve er den langt over det.
Akustikloft og vægpaneler er den mest direkte måde at korte efterklangstiden ned på.
Akustikpaneler er fremstillet af materialer med høj lydabsorptionskapacitet. De monteres på loftet eller vægge og fanger lydbølgerne, inden de kan reflektere. Loftet er særligt vigtigt, fordi det er den største, frie overflade i de fleste kontorer.
Er du i tvivl om, hvilke løsninger der passer til netop jeres kontor? Hos Complete Office rådgiver vi om akustiske udfordringer og kan komme med et konkret oplæg. Kontakt os, så tager vi en snak.
Vær opmærksom på, at lydabsorptionsmaterialer inddeles i klasser fra A til E, hvor A er bedst. Vælg altid klasse A eller B for at få den ønskede effekt med færrest mulige kvadratmeter.
Tæpper, gardiner, polstrede møbler og bøger absorberer lyd. Jo mere blødt, jo kortere efterklang.
Det er den billigste og hurtigste løsning. Et tæppe på gulvet under en bordgruppe gør en mærkbar forskel, fordi gulvet ellers fungerer som en stor refleksionsflade. Det samme gælder tekstiltunge møbler, stofgardiner og åbne bogreoler fyldt med mapper og bøger.
En simpel tommelfingerregel: jo mere blødt og porøst indhold der er i rummet, jo kortere efterklang. Åbne reoler med mapper og bøger absorberer lyd, lukkede glatte skabsoverflader reflekterer den.
Et andet effektivt og fleksibelt tiltag er lydabsorberende bordskærme eller skærmvægge mellem arbejdspladserne. De dæmper den direkte lyd mellem kolleger og skaber en naturlig afskærmning uden at lukke kontoret. Hos Kontormøbel.dk forhandler vi bl.a. Softline nedhængt bordskærm og Softline gulvskærm, som begge er nemme at installere og flytte efter behov.
Det er ikke nødvendigt at gøre det overalt. Start med de zoner, hvor folk arbejder mest koncentreret, og byg derfra.
Møbler fungerer som lydbarrierer. Rigtig placering kan reducere støjspredning betydeligt uden ét eneste nyt produkt.
Høje reoler og skabe mellem bordgrupper skaber naturlige lydbarrierer. Det er det samme princip som lydisolerede vægge, bare i en mere fleksibel og flytbar udgave. Plantevægge og rumdelere virker på samme måde og har den fordel, at de også dæmper den visuelle støj.
Støjende kontormaskineri som printere, kaffemaskiner og scanner bør placeres i et eget rum eller afskærmet hjørne. De udsender en konstant lavfrekvent lyd, som hæver det samlede baggrundsniveau i hele lokalet.
Husk også gangarealer. Trafikerede gangveje tværs igennem arbejdszoner er en af de hyppigste årsager til, at medarbejdere oplever sig forstyrret. Placer gangarealerne langs ydervæggene, og hold arbejdszonerne i midten eller bagud. Alternativt kan tæpper i gangarealer være yderst effektive.
En lydisoleret mødeboks er den eneste løsning, der for alvor isolerer støjen frem for blot at dæmpe den.
De tre første råd reducerer efterklang og det generelle støjniveau i rummet. Men de løser ikke situationen, når en kollega tager et langt telefonopkald, eller et lille team holder et spontant møde midt i storrumskontoret. Der opstår en støjkilde, som ikke kan dæmpes væk.
Her er en telefonboks eller mødeboks den rette løsning. Den er bygget af lydabsorberende materialer og har en tætsluttende dør, som forhindrer lyd i at trænge ind og ud. De bedste modeller reducerer støjen med 30 decibel eller mere, og de kan placeres frit i kontorlandskabet uden byggearbejde.
PhoneAlone giver det bredeste udvalg. Basis telefonboksen er løsningen til ét telefonopkald ad gangen, mens Basis dobbeltboksen rummer to eller flere til korte møder. Foretrækker I et varmere udtryk med træ, fås serien også som telefonboks i egetræssider. Leveringstid er typisk 1-2 uger.
MuteBox er valget, hvis bæredygtighed og dansk design er vigtige parametre. Boksene produceres i Danmark af genanvendte materialer og fås med egetræslameller, tekstilsider eller CO₂-neutrale ålegræspaneler fra Søuld. MuteBox One er til ét person, mens MuteBox Work er den større arbejdsboks med integreret hæve-sænkebord og bevægelsessensor. Begge modeller reducerer støjen effektivt og kan flyttes på hjul.
Abstracta er valget, når der ikke må gås på kompromis med hverken akustik eller æstetik. Zen Pod-serien er produceret i Sverige siden 1972 og som de eneste af de tre mærker certificeret i lydisoleringsklasse A — den højeste klasse på markedet. Alt glas er lydglas, og designet er minimalistisk med detaljer i sortbejdset eg. Zen Pod Small er telefonboksen til én person, mens Zen Pod Medium rummer flere til korte møder. Begge modeller leveres med bord, LED-lys, bevægelsessensor og lydsvag ventilation — og fås i andre farver på forespørgsel.
Læs mere om hvor meget lys en telefon- og mødeboks dæmper
Tekniske løsninger virker bedst, når de suppleres af fælles normer for, hvordan man opfører sig i et åbent kontormiljø.
Dårlig akustik er nemlig ikke kun et fysisk problem. Det er også et kulturelt. Selv det bedst indrettede kontor kan hurtigt blive støjende, hvis der ikke er aftalt, hvad der er acceptabelt.
Fagforbundet DM anbefaler, at man starter med at kortlægge, hvor støjen opstår og hvornår. Det giver et fælles udgangspunkt for samtalen og gør det nemmere at sætte ind præcist.
Praktiske eksempler på adfærdsregler, der virker:
Det kræver en indledende indsats at få adfærden på plads, men når normen er sat, kører det stort set af sig selv.
Dårlig akustik er ikke skæbne. Det er et resultat af rummets overflader, møblernes placering og de vaner, der er opstået over tid. Alt det kan ændres.
De fem råd supplerer hinanden. Akustikloft og bløde materialer sænker det generelle støjniveau. Møbelplaceringen skaber naturlige barrierer. Lydisolerede mødebokse og telefonbokse løser de situationer, hvor støjkilden ikke kan dæmpes på anden vis. Og fælles spilleregler sikrer, at de fysiske løsninger bliver brugt.
Start med det, der er nemmest at implementere, og byg derfra. Selv relativt små ændringer kan gøre en mærkbar forskel for trivslen og produktiviteten på kontoret.
Hvad er efterklang, og hvorfor er det et problem?
Efterklang opstår, når lyd reflekteres fra hårde overflader og fortsætter i rummet, længe efter kilden er stoppet. Det gør tale sværere at forstå og øger det samlede støjniveau. I kontorer anbefales en efterklangstid på 0,4-0,6 sekund. I mange moderne kontorer med hårde gulve og glasvægge er den langt over det.
Hvilke materialer dæmper lyd bedst?
Materialer med porøs eller blød struktur absorberer lyd bedst. Det gælder akustikpaneler i klasse A eller B, tæpper, gardiner, polstrede møbler og åbne reoler med bøger og mapper. Hårde og glatte materialer som glas, beton og laminatgulve reflekterer lyden og forværrer akustikken.
Er en telefonboks det samme som en mødeboks?
Ikke helt. En telefonboks er designet til én person og primært til telefonopkald og korte videomøder. En mødeboks er større og kan rumme to eller flere til teamsamtaler og samarbejde. Hos Kontormøbel.dk tilbyder vi begge typer fra PhoneAlone og MuteBox.
Kan man forbedre akustikken uden byggearbejde?
Ja. Tæpper, bløde møbler, åbne reoler og fritstående lydisolerede bokse kan alle implementeres uden at røre ved vægge, loft eller gulv. Møbelplaceringen kan også justeres, så høje møbler fungerer som lydbarrierer mellem bordgrupper.
Hvad siger Arbejdstilsynet om akustik på kontoret?
Arbejdstilsynet har vejledende krav til efterklangstid i arbejdsrum. For flerpersonskontorer gælder, at absorptionsarealet bør være større end 1,1 gange gulvarealet, og efterklangstiden bør holdes mellem 0,4 og 0,6 sekund. AT-vejledning A.1.16 om akustik i arbejdsrum giver de fulde anbefalinger.

